Danseskolen

Danseskolen Cuban Moves

    

Velkommen til danseskolen

Vi har eksisteret i over 20 år. Alle vores undervisere er professionelle, uddannede, pædagogiske og har en sjov og afslappet undervisningsform.

Hos os er det danseglæde der er i centrum. Alle vores pardanse hold er for både singler og par. Kommer man med sin egen dansepartner, danser man sammen hele tiden. Kommer man alene danser man med en masse forskellige. Hos os føler alle sig velkomne og alle får lært en masse dans.

Vi har Salsa undervisning på mange niveauer. Der bliver undervist i Cubansk Salsa og Rueda de Casino, Mambo, Son, Rumba, Tango, Forro, Gafiera, Standard-Latin, Reggaeton, Ragga, Dancehall, Twerk, Latin Mix, RetroMix, Dancefitt, Samba, Afro - Cubanske/ Brasilianske danse, Danse teknik, Moderne og Jazz Ballet, Mavedans, Bollywood, Burlesque, Hip Hop, Streetdance, Breakdance,  MTV dans, MGP dans,  samt Rytmisk dans for børn mm.

Skolens leder Stine Ortvad var en af de første til at introducere Salsa for det danske publikum. Hun er som den eneste dansker uddannet på Den Nationale Danseskole (Escuela Nacional de Arte) i Havana ved et 4 årig langt studie. Udover lederen Stine Ortvad, har vi et stort team af dansere og undervisere.

Programmet finder du på vores site i menuen "ugehold program ". Der er hold for både helt begyndere, let øvede og øvede og så har vi også hold for børn hver dag.

Hvis du har modtaget undervisning hos en anden lærer eller på rejser, kan du når som helst hoppe ind på et kursus svarende til dit niveau. Du betaler kun for de gange, der er igen på holdet.

Har du ikke tid i ugens løb eller vil du have lidt ekstra undervisning, så har vi intensive workshops hver måned, hvor alle kan deltage. Vores workshops er for alle niveauer. Disse bliver løbende opdaterede med nye datoer. Vi afholder også løbende intensive workshops med gæstelærere udefra.

Der er ingen aldersgrænse på vores hold. Holdene er for alle. Børn og unge over 14 år skal dog på voksenhold.

Læs mere om selve undervisningen under hold og kursus beskrivelse samt niveauet i undermenuen.

Er du en øvet danser og trænger du til ny inspiration samt nye flotte og velfungerende figurer? Eller trænger du til at blive pudset lidt af, så din dans flyder bedre? Så har du meget at hente hos os. Vi har løbende nye figurer med hjem fra Cuba, som vi med glæde deler ud af.

Salsa og Reggaeton for kvinder, Reggaeton, Salsa Moves, Latin Mix, Samba, Ragga/Dancehall, Mavedans, Bollywood dans, Danseteknik, Jazz og Moderne Ballet og Afro- cubanske og Rumba er ikke pardans. Her danser man alene. Det er supersjovt. På disse hold kommer man til at svede en del, så husk træningstøj og gode gummisko/dansesko. På disse hold arbejder man med bevægelser i dansen ved at sætte fokus på hofter, holdning og skuldre. Alt dette kan også anvendes i pardans.

Vi tilbyder endvidere privat undervisning til enkeltpersoner og par, ligesom vi også udsteder gavekort. Hermed er det muligt at glæde din partner, venner eller familie med en oplevelse, de aldrig glemmer.

Til alle vores kurser anbefales det at have løstsiddende tøj på samt bløde gummisko. I Korsgadehallen er der badeforhold, men i medborgerhusene og de andre steder, er der kun toiletterne som omklædningsforhold.

Vi glæder os til at se dig/jer på danseskolen.